Strømpeforing i København, Glostrup, Amager og omegn

Hvis du har et ødelagt kloakrør, kan J&J Kloak og Belægning udbedre røret ved hjælp af strømpeforing. Når man strømpeforer, er det ikke nødvendigt at grave ned til kloakrøret.

Det er en effektiv metode, som sparer dig for tid, penge og oprydning. Brug os, hvis du har brug for at få udbedret et ødelagt rør, der giver dig problemer.

Vi er eksperter i at strømpefore, og på denne side kan du læse mere om, hvad vi kan reparere ved hjælp af strømpeforing, og hvad det egentlig er for noget. 

Strømpeforing af kloak

Kloakrør bliver beskadiget med tiden. Hvis et rør bliver utæt, har rotter mulighed for at bryde ud af kloakken, men du kan også risikere oversvømmelser. Det kan du heldigvis undgå.

Hvis du har mistanke om et utæt rør, kan vi inspicere dine rør, og hvis vi finder en fejl, kan vi udbedre røret ved hjælp af strømpeforing. Strømpeforing er en moderne metode, vi kan foretage udefra, så vi ikke behøver at lave store udgravninger.

Strømpeforing af faldstammer

Vi tilbyder også strømpeforing af faldstammer. Oplever du problemer med faldstammens tæthed i din etageejendom, vil vi gerne stå for at udbedre problemet. Det kan vi blandt andet gøre ved at strømpefore faldstammen. Det er en god metode, fordi du undgår en stor og omfattende reparation i samtlige badeværelser i bygningen. 

Hvad koster strømpeforing? 

Prisen på en strømpeforing afhænger af strømpeforingens omfang. Det er dog typisk billigere end en udskiftning af kloakrør, fordi vi ikke behøver at grave efter rørene. Vores priser er konkurrencedygtige, og vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker. 

Hvad er strømpeforing?

En strømpeforing har, som du sikkert allerede har opdaget, ikke noget at gøre med at holde fødderne varme. En strømpeforing er en metode, der danner et nyt rør inden i det defekte rør.

Det nye rør danner vi ved hjælp af en særlig strømpe lavet i polyester med en inderside af plastik, som vi puster op ved hjælp af lufttryk inden i det gamle rør. Det sætter sig på det gamle rør som en hinde og sørger for, at røret bliver tæt igen. 

Når røret er pustet op, så det passer, skal det hærdes. Det kan gøres med kold luft, varmt vand eller ved hjælp af andre metoder. Præcis hvilken metode der er bedst til din strømpeforing, vurderer vi fra opgave til opgave. Det er genialt, fordi vi kan lave det hele uden at grave og rode.

Du slipper ganske enkelt for en masse bøvl. 

Indhent tilbud hos os!

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på dit næste kloak / belægningsprojekt.

Vi vender tilbage med svar hurtigst muligt.